Digital røntgen

På Stenløse Dyreklinik har vi digital røntgen.

Røntgen er et hyppigt anvendt diagnostisk hjælpemiddel, der giver en fantastisk mulighed for at se knogler og de indre organer på dit dyr. Røntgenundersøgelser bruges ofte i forbindelse med akutte eller kroniske haltheder, ved luftvejslidelser, ved mavetarmproblemer og ved urinvejslidelser.

Røntgen anvendes også til at fastlægge status for hofteledsdysplasi(HD) og albueledsarthrose(AA/AD) hos mange hunderacer før de godkendes til avl. Bedømmelsen af disse billeder foretages i Dansk Kennel Klub(DKK).
Forud for en HD/AA undersøgelse skal du bestille en rekvisition fra DKK. Læs mere på www.dansk-kennel-klub.dk

I forbindelse med røntgen kan det være nødvendigt at give din hund eller kat noget beroligende medicin.
Dette er især, hvis dyret har smerter eller ved HD/AA optagelser, hvor beroligelse kræves. Det er derfor bedst, at dyret møder fastet til røntgenundersøgelser.

Vi har også digital tandrøntgen, som vi bruger i forbindelse med tandbehandlinger. Læs mere under tandbehandling.