Vaccination og sundhedseftersyn

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af din hund og kat. Det er en god investering i dit kæledyrs helbred. Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Mange sygdomme er lettere at behandle, hvis de opdages i tide. Din hund eller kat bliver undersøgt grundigt, idet vi tjekker tænder og mundhule, øjne, ører, pels og hud, knogler og led, lytter på hjerte og lunger samt tjekker lymfeknuder. Dyrets vægt vurderes, og vi snakker om, hvordan dyret har det. 

Hvis der findes tegn på begyndende sygdom findes en løsning på dette.
Oftest får din hund eller kat også en vaccine i forbindelse med sundhedsundersøgelsen. Den bliver skræddersyet til lige netop din hund eller kats behov.

Når dit dyr bliver ældre, tilbyder vi en udvidet seniorundersøgelse med tilbud om blodprøveundersøgelse, urinundersøgelse samt røntgenundersøgelse. Formålet er at fange evt. aldersrelaterede lidelser på et tidligt stadie, således at udviklingen af sygdommen kan forebygges, eller optimal behandling kan igangsættes. Dette vil øge livskvaliteten hos din hund eller kat.

Vi tilbyder en sundhedsordning til din hund eller kat, hvor du kan spare penge på dine dyrlægebesøg. Du kan læse mere om AniPlan 

Vaccination af kaniner

Kaniner der lever udendørs eller har kontakt med andre kaniner, kan også blive syge af virussygdommene kaninpest (myxomatose) og kaningulsot (RHD/VHD). Disse sygdomme har været i udbrud i Danmark flere gange i det forløbende år og er årsag til alvorlig sygdom og oftest dødsfald blæandt kaniner. Der findes vacciner som kan beskytte din kanin mod disse sygdomme. Vaccine mod myxomatose gives 1 x årligt. Vaccine mod kaningulsot hver 6. måned så længe der er udbrud og ellers 1 x årligt.

 

Vaccination af hund
PDF
Vaccination af kat
PDF
Seniorundersøgelse af hund
PDF
Seniorundersøgelse af kat
PDF

Rejs med kæledyr

Vaccination mod rabies

Der er forskellige krav for indrejse i de forskellige lande. Disse kan ses på fødevarestyrelsens hjemmeside klik her

Foedevarestyrelsen logo