Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, når du står overfor den svære beslutning om at aflive dit kæledyr, så vi kan give dig den bedste rådgivning og hjælpe dig gennem den svære tid.
Ring på 47173520 eller brug kontaktformularen
Det sværeste ved at have dyr er oftest, at man en dag skal sige farvel til dem igen. Det kan være en rigtig svær beslutning at finde ud af, hvornår tiden er inde til at sige farvel. Hvornår er dyrets liv ikke værdigt mere? Oftest er det noget vi dyrlæger finder ud af i samspil med jer ejere, idet vi vurderer dyrets sundhedsmæssige tilstand og sammenholder det med, hvordan dyret opfører sig og har det i hjemmet.
Vi tilbyder aflivning af hunde, katte, kaniner, gnavere og fugle.
Selve aflivningen foregår på en rolig og smertefri måde. Først får dyret en bedøvelse. Det bliver givet som et lille stik i musklen i låret, og efter ca. 5-10 minutter falder dyret stille og roligt i søvn. Enkelte kan få kvalme (oftest katte) og evt. kaste op. Når dyret er bedøvet, får det en sprøjte med stærkt bedøvende medicin direkte ind i en blodåre på forbenet. Dette gør, at dyret får så høj en koncentration af bedøvelsesmiddel, at det lige så stille sover ind.
Du kan selv vælge de fysiske rammer for aflivningen. De fleste vælger at komme til klinikken, men vi kommer også gerne ud i hjemmet. Desuden skal man også overveje, om man vil have sit dyr kremeret. De fleste vælger en almindelig kremering, men der også mulighed for at dyret kan komme i forskellige typer urner, samt at asken kan smeltes ind i et smykke.
For pris på aflivning kontakt klinikken.