Laserterapi og manuel behandling
Terapilaser anvendes ofte til behandling af muskelskader, ledproblemer, sårheling og kroniske smerter. Behandlingen er smertefri, sikker og kan bruges både alene og som supplement til andre terapiformer.
Terapilaser virker ved at anvende specifikke bølgelængder af lys, som trænger ind i vævet og stimulerer cellernes naturlige helingsprocesser. Lyset øger blodcirkulationen og fremmer produktionen af ATP, som er cellernes energikilde. Dette hjælper med at reducere inflammation, lindre smerter og fremskynde vævsregenerering.
Manuel behandling består af massage, kranio sakral terapi, myofasicel behandling, osteopatiske teknikker og akupressur. Dyrene er forskellige. Derfor er behandlingerne heller ikke ens. Den manuelle behandling skal passe til det enkelte dyrs behov og er oftest en kombination af flere teknikker.
Massage øger blodgennemstrømningen i muskler og bindevæv og herved frigøres affaldsstoffer hurtigere fra vævet. Dét i sig selv kan lindre smerte og ømhed. Blot ved mild berøring dæmper vi nervereaktionerne hvilke virker beroligende på musklerne, som får lettere ved at slappe af og lade frisk blodgennemstrømning komme igennem.
Massage udløser endorfiner. Endorfiner hæmmer hjernens evne til at opfatte smerte. Derved vil smerte og ubehag føles mindre eller helt forsvinde.
Vi kan symptombehandle hunde med kroniske smerter. Det vil sige, at vi måske ikke kan fjerne tilstanden, men at vi kan behandle smerterne tilpas meget til at hunden kan leve et godt og smertefrit liv.