Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Har dit kæledyr en sygeforsikring?

Sygeforsikring til kæledyr 

Langt de fleste ved, at man skal have en ansvarsforsikring på sin hund, idet det er lovpligtigt. Hvad mange derimod ikke er opmærksom på er, at man kan tegne en sygeforsikring på sin hund eller kat.

Hvorfor tegne en sygeforsikring på sit dyr?

Ved at tegne en sygeforsikring for din hund eller kat, forsikrer du dig mod nogle af de omkostninger, som sygdom eller tilskadekomst hos dit kæledyr kan påføre dig. Generelt dækkes konsultation, operation og yderligere undersøgelser såsom røntgen og laboratorieundersøgelser. Her på dyreklinikken oplever vi desværre, at ejere ikke har råd til at betale for den nogle gange livsvigtige behandling, som deres dyr har brug for. Ejere med forsikringer oplever det som en lettelse at være forskånet for at tænke på økonomi som det altafgørende, når man skal træffe beslutning om behandling af sit kæledyr.

Hvad dækker en forsikring ikke?

Forsikringen dækker ikke forebyggende behandlinger som f.eks. vaccination, sterilisation/kastration og tandrensning.

De forskellige selskaber har forskellige priser og forskellige krav. Generelt dækkes arvelige lidelser ikke. Nogle forsikringsselskaber er også begyndt at tage forbehold mod visse lidelser hos visse racer.

Vigtigst er det dog at være opmærksom på, om forsikringen er livslang. Nogle forsikringer ophører, når dyret bliver 8-10 år, men da det ofte er efter denne alder, at mange dyr har et større behov for at komme til dyrlægen, så vil vores anbefaling altid være at tegne en livsvarig sygeforsikring.

Her på klinikken har vi økonomisk intet at gøre med sygeforsikringen. Det vil sige, at man som ejer afregner hos os og dernæst selv har ansvaret for at sende kvitteringen ind til forsikringsselskabet og derved få penge retur.