Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Tandpleje og tandbehandlinger hos katte


Din kats tænder kræver tandpleje!

Kattens tænder

Katten har 30 permanente tænder, og de kræver pleje ligesom dine egne gør. Madrester, spyt og bakterier danner en belægning (plak) på tænderne. Hvis plakken ikke fjernes, dannes der tandsten og tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelsen kan føre til paradentose, som giver ømme og løse tænder.

Svært at se om katten har tandsmerter

Sygdomme i tænder og mundhule er ikke umiddelbart synlige for ejeren. Symptomerne er ligeledes svære at se, da kattens overlevelsesinstinkt gør, at katten spiser trods smerter.

Ofte oplever katteejere først at katten har haft et problem, når en tandbehandling er gennemført. Deres før lidt triste og reserverede kat, bliver pludselig mere glad og tilfreds.

Tandrensning kan være nødvendigt

Det er vigtigt at katten i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn også får undersøgt sine tænder.  Hvis der ve3d denne3 undersøgelse findeset problem, anbefales undersøgelse og tandrensning, hvilket foregår i fuld bedøvelse. Tandrensningen udføres med en moderne ultralydsrenser (ligesom hos din egen tandlæge), hvorefter tænderne poleres, så emaljen igen bliver glat. For at vedligeholde denne glatte emalje og forebygge yderligere tandproblemer, er daglig tandbørstning det bedste du kan gøre for din kat.

Har din kat knækket en tand?

En knækket tand er en smertefuld tilstand, som kan afstedkomme betændelse og dannelse af en tandbyld. Er skaden lige sket kan der udføres en rodbehandling. Er skaden af ældre dato, må tanden trækkes ud.

Resorptioner – en smertefuld kronisk lidelse

Op til 70% af alle katte har en særlig lidelse i tænderne som kaldes resorptioner. Det er en speciel form for parodontose, som medfører en slags hul i tanden (ikke carries). Sygdommen begynder i tandens rod og breder sig gradvist op til tandkronens emalje, hvorefter der opstår hul her. Tandkødet forsøger at reparerer hullet og vil til sidst lukke sig hen over.

Pris – tandbehandling hos kat

For at gennemføre en korrekt mundhuleundersøgelse er det nødvendigt, at lægge katten i fuld bedøvelse. Hver enkelt tand undersøges og tandkødslommer bliver målt. I forbindelse med undersøgelsen er det nødvendigt at røntgenfotografere tænderne, hvilket også gøres i fuld bedøvelse. Jævnfør afsnittet om tandresorptioner, som er en meget hyppig sygdom, anbefaler vi her på Stenløse Dyreklinik, at der i forbindelse med en tandrens bliver taget tandrøntgenbilleder af alle tænder for at kunne udelukke denne lidelse.

Det er desværre ikke muligt at give en fast pris på hele tandbehandlingen, da behandlingen afhænger helt af, hvad der bliver fundet ved den indledende undersøgelse (tandrens, mundhuleundersøgelse og tandrøntgen).

Medmindre vi på forhånd har en fast aftale om hvilke behandlinger vi må udføre, vil vi altid ringe til dig inden vi går i gang med selve tandbehandlingen. Vi vil informere din om, hvilken behandling vi anbefaler samt omfang og pris.